Succes fra din opsigelse?

Normalt er en opsigelse noget man "frygter" lidt og som kan være ubehagelig fordi man ikke altid ved hvordan ens chef reagerer.
Nogle bliver overraskede, andre sure, nogle reagerer slet ikke, eller endnu værre er nærmest ligeglade - og man forestiller sig ALTID DET VÆRSTE! Så for langt de fleste er det at skulle ind og sige op en ikke super lækker oplevelse man elsker fordi udfaldet kan gå i så mange retninger man måske ikke lige ønsker.

Jeg har aldrig selv før haft et behov for at skulle sige et job op i utide. Mit første fik en naturlig ende da det var imens jeg læste og det vidste min boss jo selvfølgelig også godt sp det var ikke en opsigelse og derfor intet ubehag eller følelsen af en opsigelse.
Ellers har jeg enten blevet opsagt på grund af økonomiske årsager eller jeg selv har fundet en løsning om at skifte til en anden afdeling på grund af jeg fandt min kæreste og lignende så det har aldrig været sådan en opsigelse hvor det har givet kriller i maven eller ikke været noget dialog eller lignende inden.

Da jeg skulle sige op havde jeg skrevet den ned og gik ind til min chef. Da han er en god chef og jeg gerne vil bibeholde et godt forhold til ham ønskede jeg det skulle gå godt på trods af han mister en medarbejder - som jeg håber han ville savne og blive ked af at miste.
Jeg bankede på og rækker papiret frem og siger jeg kommer for at aflevere dette her.
Hertil svarer han "ej det er vel ikke din opsigelse"..
- Jo det er det
- ØV! Det er da vel ikke rigtigt?
- Jo det er det desværre
- Ej øv! øv! øv.. øv.. øv øv øv øv!
(tænkepause)
- Er der ikke noget vi kan gøre? Kan vi ikke bare rive den i stykker?
- Nej desværre jeg har allerede underskrevet en kontrakt
- ØV! øv øv øv!

Derefter havde vi en lille snak om hvorfor og hvad der havde gjort det med en god stemning og han ville sikre sig om det var personerne, opgaverne, miljøet eller noget og kunne kun sige nej det hele var super lækkert, men at skulle tage til Sverige med interessetimer til den løn som vi jo havde en lille snak om for nogle måneder siden det var ligesom det der gjorde det.

Aldrig har jeg hørt en mand sige så meget øv, men meget fedt alligevel for det viser jo blot for mig at han værdsætter mig og mit arbejde - men at han måske ikke var klar over hvor seriøst jeg mente det jeg havde diskuteret med ham nogle måneder inden.
Men det var desværre for sent for så skulle der have sket noget da jeg kom til ham første gang.
At han reagerer sådan vendte det hele fra jeg var nervøs for om han skulle blive sur, eller irriteret eller bare sige okay og være lidt ligeglad til at jeg fik et lille smil på og et lille klap af mig selv for jeg kunne jo helt klart høre på det at han var ked af at undvære mig.
Tror han sagde øv 15-20 gange og ville have vi skulle rive den i stykker for at jeg kunne blive.

Han sagde at han var ked af jeg forlod dem men ville ønske mig held og lykke med det nye sted. 
Vi snakkede lidt mere og lige inden jeg gik tog han fat i mig og sagde at hvis jeg fik behov for at skulle have arbejde igen, så inden jeg tog fat i nogle af de jobhunters der var derude så skulle jeg give ham et ring for så kunne vi jo se på om de havde en plads til mig.
Det var jo lige endnu et eller to klap på skulderen for så viser det for alvor han gerne ville have mig igen og kunne se potentiale i mig og også at andre (jobhunters) hurtigt ville kunne få øjnene op for mig - men ville gerne have han fik en lille fordel inden for mange for lov at være med i spillet.

Jeg kunne gå derfra med oprejst pande, et smil på læben, rank ryg og være stolt over mig selv og mine opnåelser indtil videre for han kunne se det samme som alle dem der gerne ville ansætte mig. At jeg vist kan noget som er eftertragtet derude.

Inden jeg forlod Capgemini gav han mig da også en anbefaling som igen er noget jeg kan være stolt af.